Hunkemöller favoritter

Reklame for Hunkemöller

Badetøj, seamless trusser & kimonoer

Shop: Badedragt / Seamless trusser i beige / Seamless trusser i sort / Kimono / Bikinitop / Højtaljede bikinitrusser

Mine september-favoritter fra Hunkemöller skriger efter en ferie. Lige for tiden drømmer jeg mig væk til den Italienske varme og charme. At dase ved en pool eller strand i den grønne bikini fra Hunkemöller med den smukke kimono over. Det er desværre kun ønsketænkning. Hele sidste år og denne sommer har vi kun nydt den danske sol, og jeg længes efter at mærke de sydlige solstråler. Efteråret er dog fyldt med spændende projekter både privat og på mit arbejde. Vi regner med at påbegynde kælderrenoveringen herhjemme – ja, det sagde vi også sidste efterår, men denne gang tror vi altså virkelig på det.

Ønsketænkning til side – et andet produkt fra Hunkemöller, som jeg er stødt på og bare MÅ eje, er deres seamless trusser. Jeg har før skrevet om og anbefalet deres BH’er uden bøjle. Jeg ELSKER altså bare at være komfortabel. Det er ikke de smukkeste og fineste sæt undertøj, men for mig er det oftest vigtigst at være komfortabel. Derfor er jeg helt klart fristet til at prøve deres seamless trusser, som – meget praktisk – kommer i både beige og sort. De beige er perfekte under lyse bukser eller nederdele. Ligesom den beige BH, som jeg har omtalt i et tidligere blogindlæg, passer perfekt under lyse overdele.

 

Favoritter fra Hunkemöller

Reklame for Hunkemöller

Badetøj, BH’er uden bøjle og bæredygtige produkter

Grå træningstop / Grå træningstights / Stribet bikinitop / Stribet bikiniunderdel / Sort BH uden bøje / Hudfarvet BH uden bøjle / Badedragt med prikker

I har utallige gange hørt mig plapre løs om Hunkemöller og alle deres lækre og behagelige produkter. Som jeg har nævnt før, har jeg været kæmpe tilhænger af brandet i mange år og har altid haft mange styles derfra i min garderobe. Mine seneste køb er de to BH’er uden bøjle. De er himmelske at have på! Jeg har efterhånden fundet ud af, at livet simpelthen er for kort til at være utilpas. Det starter fra inderste lag. Derfor er jeg meget opmærksom på at klæde mig i behageligt tøj. Udover at være behagelige er de fuldstændigt uundværlige i din garderobe. Den sorte BH uden bøjle er perfekt under mørkt tøj, og den hudfarvede er din bedste ven, hvis du har en lys bluse på. Mange begår faktisk den “fejl” at tage en hvid BH under en hvid bluse, men det er faktisk meget bedre at vælge en hudfarvet BH, som går i ét med din hud.

Udover de behagelige BH’er har Hunkemöller også et vildt fint udvalg af badetøj – både bikinier og badedragter. Jeg er faldet pladask for den stribede bikini og den prikkede badedragt. Nøøj, hvor ville jeg elske at tulle rundt i dem til sommer.

Læs også: H&M favoritter / Hør & bomuld

H&M FAVORITTER / HØR & BOMULD

Sorte hørbukser / Hvid bomuldsbluse / Stribet hørkjole / Lysegrå hørbukser / Sort bomuldsbluse / Khakigrønne hørbukser / Sandaler i ruskind

Jeg er blevet helt vild med hør og bomuld og har selv købt alle ovenstående styles fra H&M med undtagelse af skoene. Jeg elsker et outfit, som er behageligt og samtidig super fint. Jeg har længe været på udkig efter de perfekte par bukser, som er komfortable og lækre at have på både herhjemme, på arbejde og til forskellige begivenheder. Min udfordring er, at jeg har brede hofter og lidt ekstra kilo på lårene. Det gør det virkelig svært at finde et par bukser, som sidder perfekt. Men nu har jeg altså fundet et par bukser, som sidder præcis, som de skal. Også på kroppe med lidt ekstra kilo på bagen og lårene. Derfor har jeg selvfølgelig købt dem i tre forskellige farver, så jeg kan bruge dem i mange sammensætninger. Bukserne har det perfekte løse fit og ser fantastiske ud både med sandaler og sneakers.

Tobias og jeg er netop kommet hjem fra et kort hotelophold, hvor jeg havde de lysegrå hørbukser på sammen med en stribet løs bomuldsskjorte fra H&M. Det er det perfekte outfit til smukke og naturlige omgivelser. Jeg glæder mig også til at dvaske rundt i det på terrassen og i haven – og på arbejdet for den sags skyld.

 

Læs også: H&M favoritter

OUTFIT INSPIRATION

Reklame for Hunkemöller

Tjek Hunkemöllers loungewear ud

1/ Beige sweatshirt 2/ Beige sweatbukser 3/ Blazer i uld 4/ Sorte leggings 5/ Grå hættetrøje

Jeg er vild med, at sweatshirts, sweatbukser og leggings er blevet “acceptable” outfits. Det har det altid været i mine øjne, men vi ved jo alle, at samfundet kan have mange holdninger. Jeg synes, at et sweatsæt ser hammer godt ud med en blazer og et par lækre sneakers. Især matchende sæt er jeg vild med, og dem kan du ofte finde hos Hunkemöller i den blødeste kvalitet og komfortabel pasform. Som I måske ved, så har jeg været fan af Hunkemöllers loungewear i årevis. Det er altid skønt at dase rundt i derhjemme, men det ser også ret cool ud med en blazer over. En outfit, som er komfortabelt, og som ikke kræver meget. Og ikke mindst ser det cool ud med et par lækre sneakers, solbriller og måske en sporty kasket.

Vi bruger jo alle mere tid hjemme under corona, end vi har været vant til. Derfor er mit forbrug af behageligt tøj også meget større nu, end det før har været. Bevares, jeg har da altid elsket komfortabelt tøj. Det skal jeg ærligt indrømme. Men forbruget har altså nået nye højder i 2020 og 2021. Jeg går især til Hunkemöller og H&M, hvis jeg er på udkig efter loungewear. Ellers er jeg også ret vild med Gannis software kollektion, hvorfra jeg indtil videre ejer tre lækre trøjer.

Faktisk er jeg også ret vild med at bruge mine sweatshirts og hættetrøjer over kjoler eller sammen med et par leggings eller en nederdel. Det skaber balance i et outfit og kan være med til at gøre den fine nederdel lidt mere pasende til hverdag. Vi er jo desværre ikke ude for at svinge de fine kjoler og lufte de smukke nederdele under pandemien. Derfor må vi finde på andre måder at få brugt den del af garderoben i hverdagen. Og dét kan sweatshirts altså være med til.